SIDSTE:

-
-
Schweisshundeføreres erfaringer:
Det er jo på spinkelt grundlag (en måneds jagt), at drage konklusioner på eftersøgninger efter dåvildt. Men det er som om, at dåvildt har samme sværhedsgrad i eftersøgninger, som andet hjortevildt - altså ikke sværere. Der er forekommet lange eftersøgninger, men nok ikke så lange, som efter kronvildt. Dåvildt er skudstærkt, og særligt waidskud kan være vanskelige, grundet manglende schweiss.

-
Hvordan gik jagten 2013:
Det ser da ud til, at jagten på dådyr forløber fornuftigt, og at jægerne generelt jagter ansvarligt. Der er skudt en del dyr, og de er blevet en del mere vilde - og dét er rigtig godt. Og mon ikke også det oftest opleves, at rudlerne bliver flere, men mindre, og mere spredt. Læs hér, hvad vores lokale hjortevildt-formand udtaler.

-
Dyrenes størrelse:
Det bekræftes løbende (af nedkørte og skudte dyr), at vi har fået en bestand af meget store dyr hos os. Vi har længe set de få rigtig store hjorte med flotte skufler, men dåerne og kalvene er også meget robuste, store og tunge. Bare sammenlign dem med dyr i de fleste dyrehegn - vores slår de andre med flere længder. Generne fra bl.a. Jægersborg Dyrehave gør sig formentlig gældende i den forbindelse. Og fund af faldvildt blandt dådyrene er vel næsten ikke eksisterende - heller ikke efter de senere års meget barske vintre.

-
Fødes der tilstrækkeligt med kalve:
Det er da lidt uvist, om der fødes tistrækkeligt med kalve. Koordinator vil gerne have tilbagemeldinger om dette efter observationer. Det er i den forbindelse utvivlsomt vigtigt med en god bestand af større hjorte, for så forløber brunsten bedre, kalvene fødes tidligere, og bliver stærkere (inden vinter), og flere dåer beslås.

-
Jagt på dåvildt:
Dådyr må KUN jages med rifler, der er lige så kraftige, som til jagt på kronvildt.
Og de er skudstærke. I jagttiden er dyrene smælderfede, d.v.s. at fedtlaget vil gøre, at anskudt vildt ofte ikke afgiver schweiss (eller kun lidt), hvorved eftersøgning kan vanskeliggøres. Så forsøg at være præcis i din skydning.
Og du er slet ikke i tvivl om forskellen mellem spidshjorte og stanghjorte, vel? Ellers kan du finde foto af dem nedenfor.

  -
Jagttid:
Der er jagt på då, kalv og spidshjort i vores udsætningsområde i hele december måned. Og fra 2014 er der også jagt på øvrige dåhjorte i første uge derefter, nemlig fra 1. til 7. januar 2015.
ALTSÅ
jagt på då, kalv og spidshjort - 1/12 - 31/12 2014
jagt på øvrige dåhjorte -------- 1/1 - 7/1 2015
.
 Se nærmere hér (åbn dokumentet, og scroll ned til punkt 6).
Iøvrigt er der allerede nu, i det tidlige forår 2013, sonderinger omkring jagttid på dåvildt i jagtåret 1/4-2014 - 31/3-15, og der er vistnok en mulighed for, at der bliver kortvarig jagt på de store dåhjorte (MÅSKE sådan, at då, kalv og spidshjort må jages i december 2014, og at større hjorte må jages første uge af januar 2015). Men mere om dette senere.

-
Hvordan jagter vi så?
Vi var rigtig mange, der samledes om at udsætte dåvildt i 2009 og 2010. Og vores helt primære ønske var formentlig, at vi fremtidigt skulle have en bæredygtig bestand af dåvildt. Så lad os håbe, at jagten vil blive administreret fornuftigt af os alle, og at der vel primært skydes til de ældre dyr (dyrene som blev udsat i sin tid, og som måske er med til at påvirke flokken til at være mindre sky - der er ikke særlige kendetegn, så som øremærker, så lær dig selv at se efter om dyret 'ser gammel ud', særligt i hovedet).
Men hjortevildtoversigten i Jæger sept. 2014 melder om forventet stigning i dåvildtbestanden; og der meldes også fra mark- og skovbruget om tiltagende vildtskader fra hjortevildt. Så måske burde der skydes flere dåer og kalve i de dele af vores udsætningsområde, der har flest dyr - måske mest i sydøstlige del af kommunen.

-
Hvorfor jagt nu?
I bladet Jæger af sept. 2012 i artiklen 'Hjortevildt overalt', stod der på side 30 'Bestandene (af dåvildt, red.) i Thy og Han Herred er alle baseret på udsætninger inden for de sidste par år. Bestandene her har ingen jagttid, og der opleves nu store problemer med antallet af dyr og ikke mindst med dyr, som ikke har naturlig adfærd og skyhed overfor mennesker.
Derfor ønskes (af den nordjyske hjortevildtgruppe, red.) en åbning af jagttiden på dåvildt i dette område (nord for Limfjorden og vest for E39, red.) allerede i 2013.
Det er bestemt ikke i vi ca. 250 bidragyderes 'område' (fra Husby i sydvest til Rødhus i nordøst), at der er 'overbefolket' med dåvildt - så vi melder hus forbi.

-
Dåhjortens gevir:
Gevirets udvikling er således:
Efter 1. leveår - SPIDSHJORT med to tynde korte spidser - se hér,

efter 2. leveår - STANGHJORT med gevir med øjen- og mellemsprosse plus to-tre små spidser for enden af stangen - se hér (vær særligt obs på stanghjorten, for det er dén, der nok oftest forveksles med unge kronhjorte).
efter 3.-4. leveår HALVSKUFFEL med øjen- og mellemsprosse og en udfladning af stangens øverste ende, forsynet med flere bagudvendte småtakker - se hér,
efter 5. leveår indtil ca. 10. leveår FULDSKUFFEL/HELSKUFFEL med skuflerne større og bredere og rosenkrans og stænger  sværere - se hér (eller se pragteksemplaret øverst på sitet),
efter ca. 10. leveår RETURHJORT med skuflerne mere afrundede.
Geviret fejes fra sidst i august til midt i september, og kastes det følgende forår (april-maj).
Dåvildt kan blive op til 25-30 år, og lever længst af alle vore hjortearter.

-
Forvaltningsplan:
En betingelse for at få udsætningstilladelse var bl. a., at der inden udgangen af 2010 vedr. de udsatte dådyr (i Han Herred og Thy) skulle udarbejdes forvaltningsplan, nemlig 'at vi udsættere i tæt samarbejde med lodsejere, lokale jægere og lokale jagtforeninger, løbende vurderer bestanden, og udarbejder forslag til fremtidig forvaltning af bestanden, herunder tager stilling til afhjælpning af evt. markskader forvoldt af dåvildt'.
Vi, der har fået tilladelserne, har udarbejdet et forslag, som har været forevist fot de øvrige udsættere, og som derefter er sendt til JKF (alle jagtforeninger i Jammerbugt og Thisted kommuner). Og umiddelbart før årsskiftet 2010-11 er planen sendt til Hjortevildtgruppe Nordjylland (hvor landbruget og skovbruget er repræsenteret), og til Naturstyrelsen. Ønsker du oplysninger om den foreløbige forvaltningsplan (med indkommende kommentarer anført), så er du velkommen til at kontakte koordinator.

-
Følg vores dådyr her på sitet:
Meld om dine oplevelser med vores dådyr til koordinator - og hvis du ellers hører nyt om dyrene. Mail på fj9460@gmail.com eller ring 2942 4204.














 

 

Fosdalens dådyr

-

REDAKTØRENS KLUMME (ansvar for oplysningerne på hele sitet fraskrives, så søg selv bekræftelse af oplysningerne andetsteds):

-
Hundedressur:
I 1971 udgav Landsjagtforeningen af 1923 Arvid Johansens Jagthundens dressur. Bogen blev oprindeligt udgivet i 1946 på J. Fr. Clausens forlag - men blev altså genudgivet af Landsjagtforeningen. Og det fordi den betragtes, som den bedste udgivelse over emnet. Du kan købe den hér. Og køb den NU - du fortryder det ikke.

-
Hvordan skal vi opbevare jagtgrej?
Læs hér om, hvad gælder omkring forsvarlig opbevaring af våben og ammunition og nøgler til våbenskabet.

-
Soltider kan åbenbart være flere ting:
Læs hér om soltider. Hvornår må vi skyde, og hvornår må vi ikke?
Og se soltider hér.
Og se byvejr hér.

-
Står du pludselig i en situation og påtænker at foretage civil anholdelse?
Træffer du en krybskytte på dit revir, så er hér rigtig gode råd fra Politiet om, hvordan du bør gebærde dig.

-
Hvornår tages nødretten i brug:
Hvornår må man aflive nødstedt vildt?
En trebenet rå kan trives, og sætte lam år efter år. Så hvornår er vildt nødstedt?
Ja, KAN dyret overleve, så gælder lov om jagt- og vildtforvaltning (læs hér),
men lider dyret, og vil det med STOR sandsynlighed dø, så gælder dyreværnsloven (læs hér).
Og det er DIT ansvar at vurdere korrekt (straffeloven gælder). Så man skal være meget påpasselig med både
- at skyde på fredede dyr
- at skyde om natten, og
- at skyde på anden mands jord.
En betingelse for nødrettens ibrugtagelse er altså, at det skal være en AKUT situation og at dyrets tilstand skal være LIVSTRUENDE og dyret er under påvirkning af STORE smerter.
Et rigtig godt råd er I FORVEJEN at ringe til Politiet på tlf. 114 (men poltiet hører din forklaring - og dyreværnsloven gælder stadig, så du kan løbe i problemer efterfølgende, selv om du får politiets tilladelse til aflivning).
Og man bør altid, i egen interesse, kontakte politiet STRAKS EFTERFØLGENDE for at forklare om hændelsen.
Du vil også kunne kontakte din vildtkonsulent. Naturstyrelse Thy's område ses hér, og vildtkonsulent Tommy Hansen kan kontaktes på 96185226 / 21738614 (og i nødstilfælde på 22221671).
Eller bedre, kontakt en schweisshundefører (denne arbejder efter følgende regler - læs hér). Find lokale schweisshundeførere hér, eller skriv HUND + postnummer (eks. HUND 9460 - for Brovst) på mobilen, og send til 1220 - og du vil få SMS retur.

-

SIKKERHED omkring jagter:
Man hører og læser her i jagttiden om tragiske vådeskud.
Og jagt er da ikke blevet mindre farligt efter at fælles riffeljagter er blevet populære.

Vi må kunne øge sikkerheden. Og sikkerhed SKAL gå frem for alt andet.

Et par hints:

Jagtlederen - Parole/Jagtetik:
Jagtlederen har inden jagten ansvaret for, at alle skytter på alle poster får fuldstændig orientering om skudretninger m.m.m. - læs om paroler hér. Den rette parole er den bedste garanti for sikker jagt - så husk det altid som jagtleder (det er din pligt).

Og sørg for, at alle jægere bærer tydelige reflekser (og meget gerne beskyttelsesbriller) - og da særligt driverne; og at alle hunde bærer både klokker og dækken/reflekshalsbånd. Rigtigt godt er, at driverne går på linie, og råber med korte mellemrum.

Læs om jagtetik hér og hér.

Jægeren (læs umiddelbart ovenfor om paroler og jagtetik):

Spørg jagtlederen, hvis du er det mindste i tvivl - bl. a. om medskytters (og driveres/hundes) placering.

Lad først dit våben, når du er sat på post, og aflad før du forlader posten. Og bær altid bøssen knækket, og riflen med åbent eller udtaget bundstykke.

Du skal blive på din post indtil såten er blæst af - også selv om, du har anskudt et dyr (det er hundene, som skal finde anskudt vildt). Dine nabojægere skal ubetinget kunne stole på, at du forbliver på posten indtil afblæsning.

Bestem dig straks ved ankomst til posten for, hvor du vil skyde (ikke til højre/venstre for den høje gran, og ikke på længere hold, end til enebærbusken - og hav jagtlederens evt. instruks i erindring) - for når det eftertragtede bytte dukker op, har de fleste tankerne fuldt koncentreret om dette.

I øvrigt er det dit ansvar, at vildt, som du har anskudt, bliver eftersøgt. Fortæl det uopholdeligt til jagtlederen, og insistér, om fornødent, på eftersøgning. Schweisshundeføreren er altid beredt - find ham hér.

Læs i øvrigt om jagt hér.
Riffeljagt:
Hvornår er der sikkert kuglefang? Skov og krat er slet ikke sikkert kuglefang, og selv om man skyder fra høje stiger/tårne er der risiko for at en kugle springer op og måske ændrer retning, efter at den har ramt jorden (eller grene m.v.). Så hvornår er der sikkert kuglefang?
Og kuglen går jo meget langt - bare læs vejledningen på/i ammunitionspakningen.
Læs i øvrigt om riffeljagt hér og om kronvildtjagt hér.

Hagljagt:
Vidste du:
- at hagl kan beskadige øjne på næsten 200 meter (derfor beskyttelsesbriller), og kan beskadige hud på op til 100 meter,
- at hagl flyver op til 350 meter,
- at haglskuddets bredde er mere end 10 meter på 150 meter,
- at hagl (ved møde med jord/vand/grene/kviste/andet) ofte rikochetterer og ændrer retning - i uheldige tilfælde 40-60 grader (stræk begge dine arme foran dig og spred fingrene helt ud, saml tommelfingrene; bredden fra lillefinger til lillefinger er rundt 40 grader).
I øvrigt:
På jagter har man ikke pligt til at skyde, men ret til at skyde.
Og spørgsmålet 'hvorfor skød du ikke?' bør aldrig stilles; og man må håbe på aldrig at skulle stille spørgsmålet 'hvorfor skød du?'.
Husk på, at et skud, der ikke blev afgivet, ikke gør skade, men at et 'forkert' skud kan martre jægeren i lang, lang tid - ja måske på livstid. Og hvad med offeret?

Så fortryd meget hellere et ikke afgivet skud, end et afgivet skud. For et afgivet skud kan ikke gøres ugjort.
Så - du kan som jæger ikke være for forsigtig. Det er dit ansvar at bære og anvende dit våben forsvarligt!

---
---------------

---

Skydetårn/-stige:
Gør din riffeljagt meget mere sikker - skyd kun med riffel fra højt plateau, eksempelvis hochstand/-sitz.
Du kan læse hér og hér om både tårnet/stigen (placering og udformning) og jagten derfra - vidste du, at du kun må have riflen med derop i tidsrummet fra ½ time før solopgang til solnedgang.
-

Lav din egen hjemmeside med mono.net